Jul i Tivoli åbner i dag

by Bliinger 1.151 views0

12233261_10153712682103571_1192481146_n

Jul i Tivoli

Jul i Tivoli

Jeg glæder mig i denne tid,
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg, julen kommer.
Peters Jul

Jeg elsker Peters Jul. Jeg fik den læst op, da jeg var barn. Og selvom jeg egentlig synes, at det var møg-irriterende dengang (for jeg ville hellere åbne pakker og spise jule-guf), så er jeg glad for, at min far insisterede på at læse højt. Den er god og sød og fyldt med forventningens glæde.

Det samme var to 10-årige piger igår – fyldt med forventningens glæde – for vi var til Jul i Tivoli. En fast årlig tradition for mig, min datter + hendes gode veninde. Og jeg må da også indrømme, at jeg glædede mig. Det er bare enormt hyggeligt at trave rundt i kulden, se lysene blinke og funkle i mørket, høre bjældeklang og leende børn, der råber: “Se, hvor er det flot!”. Der er meget at glæde sig over. Det er jul lige om lidt. Det er tid til at samles, spise lækkerier og glædes. Og det kan man helt sikkert til Jul i Tivoli.

Det er en god ide at tage godt med varmt tøj på og have den store pung med. Tivoli er en dejlig, men dyr fornøjelse – til gengæld finder du også noget af Danmarks bedste fastfood (i forlystelsesparker). Du kan finde en overordentlig god flæskestegssandwich til rimelige penge, gourmet-hotdogs, øko-hotdogs, lækker og dejlig varm glögg, lakrids af god kvalitet, flødeboller og meget andet godt til ganen – og det koster. Selvfølgelig. Hvis den store sult melder sig, ligger der masser af gode og lækre restauranter, som byder på mad af god kvalitet.

Jeg elsker fastfood. Eller måske skal jeg præcisere det lidt: Jeg elsker ordentlig fastfood – altså fastfood lavet af kvalitetsråvarer. Det er selvfølgelig også grunden til, at jeg nævner det næsten hver gang, jeg besøger en forlystelsespark. Og her vinder Tivoli altså på kvaliteten.

Vidste du at …

Der er 1.100 juletræer i Tivoli
Der bruges 7.000 kg gran
Der er 50 boder
Der er 60.000 julekugler
Der er 40 kilometer juletræskæder
På Nimb’s facede er der 3.017 pærer

Jul i Tivoli åbner i dag den 14. november 2015 og har åbent helt frem til og med den 3. januar 2016. Husk også vores konkurrence om at vinde entrebilletter samt billetter til teaterkoncerten Come Together: Vind billetter til Come Together i Tivoli.

Af Lone Holm. Rejseblokken var inviteret af Tivoli.

Jul i Tivoli

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet her Jul i Tivoli åbner i dag

Rejseblokken

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>