Danskerne elsker New York

by Bliinger 946 views0

image

The New New York City’ – sådan lyder det velklingende slogan for den amerikanske storby, der klædt i nye klæder er klar til at byde alverdens turister velkommen – og i år er det hele 60 mio. af slagsen.

Typisk amerikansk er det med de helt store armbevægelser, New Yorks turist-spidser netop nu er på et velsmurt roadshow, der forleden ramte København. Her kunne de fortælle om New Yorks ekspansion og ikke mindst Lower Manhattans totale forvandling.

»Nye hoteller, restauranter, attraktioner og infrastruktur definerer det nye downtown på den sydligste spids af bydistriktet Manhattan, og det liv, der er pustet i bydelen gennem de seneste 15 år, er en af grundpillerne i det nye New York, hvor lokale såvel som turister har fået et langt større udvalg af oplevelser i det nyfortolkede distrikt,« fortæller Fred Dixon, turistchef for NYC & Company.

Turister fra hele verden er da også vilde med at tage en bid af Det Store Æble. 59,7 mio. turister venter byen i år, heraf alene 121.000 fra Danmark. Et tal, amerikanerne forventer vil stige til 128.000 i løbet af næste år. Turiststatistikkerne viser også, at fire ud af ti danskere, der besøger USA, tager til New York.

 

Billige rejser

Det har da heller aldrig været billigere at flyve til den fantastiske millionby. En hurtig søgning på nettet viser, at det er relativt nemt at finde returbilletter til under 3.000 kr., ikke mindst hvis man er parat til at tage en mellemlanding i f.eks. Reykjavik eller London. Til gengæld risikerer man at komme af med næsten samme beløb for et hotelværelse. Den øjeblikkelige gennemsnitspris for et værelse i New York er således 285 dollars pr. nat. Alligevel er prisen lavere, end det var tilfældet i 2008, hvor gennemsnitsprisen lå på hele 300 dollars for en overnatning, påpeger Fred Dixon, der til daglig står for at markedsføre byens mange hoteller. Til gengæld lover han billigere værelsespriser i fremtiden:

»I dag tilbyder New York sine gæster 120.000 hotelværelser, og i 2019 stiger antallet til ca. 135.000,« siger Fred Dixon og tilføjer »at der er kommet flere budgetvenlige hoteller til.« Han erkender samtidig, at New York har USA’s højeste hotelpriser, men afviser, at Airbnb er et godt alternativ:

»Airbnb fylder selvfølgelig noget i markedet med ca. 40.000 enheder til udlejning i byen, men det er ikke nødvendigvis et billigere alternativ. Vi kender til flere steder, hvor udlejningsprisen pr. nat er omkring 700 dollars, og så bør man som turist huske på, at den sikkerhed, man som turist er garanteret på et hotel, ikke findes, når man lejer et værelse gennem Airbnb.«

Kilde: http://www.b.dk/rejseliv/danskerne-er-vilde-med-new-york

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>